Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Foto:

Skovens Dag ved Ålling Sø

Velkommen til Skovens Dag i Gulddalslund Plantage og Ålling Sø kl. 13:00-16:00

Kom og bliv rig på “naturlige” oplevelser for store og små. Det vil være masser af aktiviteter fordelt rundt i skoven.

Spejderne servere bålmad ved “Børges Sø”, og man får lejlighed til at studere vanddyrene. Det er haletudsetid :) Desuden er der mulighed for at købe den fantastiske lokalproducerede Bondegårdsis.

Dansk Ornitologisk Forening byder velkommen ved Fugletårnet syd for Ålling Sø. Her har børnene mulighed for at ride på ponyer eller hele familien kan køre en tur i Hestevogn for en lille mønt.

Nord for Ålling Sø ved Hansminde Hytten byder vi på en kop kaffe/saft og kage. Der vil være spændende historier om Taterne, “Det blå kompagni” og Hans - en lidt sær Eneboer. Det hele skete nemlig lige der.

Ved Skoleskoven kan man spille fodbold og “tippe en 13èr” og finde en masse information om de godt 50 træsorter, der er repræsenteret.

Der vil være billeder på mange af de steder, hvor vi til daglig oplever Skovens dyr. Tag kamera med og deltag i den landsdækkende Skovens Dag-Fotokonkurrence.

P-plads og yderlige Information ved Frifeltvej 12, Skovlund, 6823 Ansager

søndag 27 mar 2016 - Karsten Madsen
Vist: 990 gange