Et stærkt bånd mellem landsbyer, der ligger geografisk tæt på hinanden, kan være med til at løfte et område og vende en negativ udvikling.

En ny guide til kommunerne præsenterer gode argumenter for at afsætte midler og ressourcer til landsbyklynger. Samtidig rummer den en håndfuld konkrete råd til samarbejdet baseret på erfaringer fra kampagnen Landsbyklynger. For hvordan fungerer en klynge helt konkret? Hvordan kan man som kommunal aktør hjælpe processen på gled? Og hvor giver det mening at samle kræfterne?

- Landsbyklynger er en model for udvikling i yderområderne, der ser ud til at virke. Derfor håber vi, at kommunerne nu vil gribe bolden og støtte nye klynger, der blomstrer frem – enten økonomisk eller med viden og nærvær. Vi håber, at guiden kan inspirere til det videre arbejde, siger Simon Harboe, projektchef i Foreningen Realdania.

Nye fællesskaber – stærke lokalsamfund

Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden har sammen støttet i alt 29 landsbyklynger over hele landet. Erfaringen fra kampagnen er, at metoden understøtter stærke lokalsamfund og nye fællesskaber. Netværksstrukturen har desuden vist sig at bringe nye og andre typer frivillige i spil end dem, der traditionelt engagerer sig i foreninger, landsbyråd og andre etablerede organisationer.

De deltagende kommuner fortæller, at klyngesamarbejdet har fremmet landdistriktsudviklingen i deres kommune og styrket samarbejdet mellem kommune og borgere. Forventningen er også, at samarbejdet over tid kan nedsætte kommunale udgifter.

Landsbyklynger er ikke en mirakelkur, der virker alle steder – men en samarbejds- og udviklingsstrategi, som bygger videre på traditioner for foreningsliv og andelsbevægelse:

- Ofte er det små ting, der gør en forskel i hverdagen – f.eks. når forsamlingshuse dropper konkurrencen og koordinerer indsatsen. Eller når miniputterne arrangerer samkørsel, så de kan stille fodboldhold på tværs af klyngen, siger Simon Harboe.

Pressemeddelelse, Realdania

Læs mere om: Landsbyklynger